Har brugt en die fra Marianne Design (den er bare for lækker). Kortbase og karton i råhvid plus sølvkarton fra Søstrene (Mi)Grene (ærger mig over jeg ikke købte mere af deres sølv og guldkarton, for det er virkelig lækkert). Blomsterne er fra WO.
I sidste måned fyldte min far 75 år, men da ham og min mor tog på ferie dagen efter, bliver han først fejret idag. Det er kun ungerne og jeg der tager derover, kæresten bliver hjemme med Abby. Vi bliver 15 mennesker (hvoraf 2 er børn) samt en hund, det ville vi ikke byde hende, da hun endnu ikke har været med ovre ved mine forældre.
Kortet til min far skulle være noget helt specielt, så kastede mig over et af de "vildeste" projekter jeg endnu har turdet kaste mig ud i uden en tut.
Min far holder meget af musik og samler på 78'ere, så jeg vidste kortet skulle være noget ved musikken!
Basen på coveret blev lavet af genbrugskarton og beklædt med nodepapir. Titlen blev Daddy Cool, ikke at min far på nogen måde er Boney M fan, men titlerne skulle jo passe til ham.
Ville også have en titel, hvor han alder indgik, der kunne jeg bare ikke komme på nogen, så valgte at omskrive Stars on 45 til Starz on 75, hvilket også var en meget rammende titel.
Selve pladen (her har bloggers valgt at vende billedet) voldte mig store problemer, for takket være min matematiklærer fra folkeskolen går jeg fuldstændig og aldeles kold, når der er noget der er matematik relateret. Fik rodet mig ud i en lang forklaring til kæresten om, hvordan jeg ville lave den, han rystede på hovedet og begyndte at forklare, hvordan jeg skulle tackle den, af en eller anden grund forklarede han det på "volapytsk", så han greb papir og passer, mens jeg gik i seng.
Hullerne på coveret og kortet er lavet med spellbinders. Bogstaverne er lavet med min nyeste TH alfabet die Inside out, valgte at bruge hele bogstavet.
Jeg er selv rigtig godt tilfreds med kortet, selvfølgelig er der et par småting her og der man ville have ønsket var anderledes, men det skal der også være plads til. Kan godt være det ikke er et særlig vildt og omfattende kort, men det er yderst sjældent jeg laver et kort, der ikke passer til en kortbase og det er også yderst sjældent jeg kaster mig ud i noget uden livrem og seler. Jeg vil helst have styr på hver eneste lille detalje, så fungerer jeg bedst - kontrolfreak plejer kæresten at kalde mig (det hænger sammen med min ringe hørelse).
Vi skal afsted om et par timer og jeg er ved at have rigtig travlt, min niece skal have en "kreativ-kasse" i fødselsdagsgave, hun fik den ikke i sidste måned, da hun havde fødselsdag, da min datter ikke havde plads i bagagen, da hun tog derind på ferie. Hvis jeg kan nå det tager jeg et billede af den, men tvivler på jeg når det. Men kan afsløre den blandt andet indeholder æsker til at pynte, bånd, lim, julekort til at farve, klistermærker, halvperler, et par små jule punches som jeg ikke bruger og fjer. Derudover finder jeg karton rester i gemmerne, som hun kan bruge til sine punches.
I må have en rigtig god weekend.