tirsdag den 30. oktober 2012

Julekort

Batterierne er totalt afladet og jeg er efterhånden slået over på overlevelsesautomatikken. Er nu på 5 uge med en elendig nattesøvn og det tærer hårdt på både energi, humør og stressniveauet, for får sådan en dårlig samvittighed over alle de ting, jeg ikke når i løbet af dagen, fordi jeg er nødt at bruge den smule energi på hunden og det gør jeg også med glæde!!  Det er længe siden, jeg har haft så lang en periode med elendig nattesøvn (og en tinnitus, der er til at blive vanvittig over), måske fordi jeg havde fundet en metode til at stoppe det i opløbet, den kan jeg så bare ikke bruge efter, jeg/vi er blevet hundeejer, for hun er nødt til at komme i første række. Heldigvis bliver hun større og nemmere på nogen områder, men hun er en hund, der vil være sammen med sin/e ejer/e ellers begynder hun på alle unoderne. Nå nok om det, der er ingen grund til at have ondt af mig, en ting jeg sjældent tillader mig selv, for der er mange der har det værre end mig, men sommetider tænker jeg da ÅHR P.. og andre måske knap så pæne ord!
Årets første julekort fik jeg lavet en gang i sidste uge.
Var i Søstrene (Mi)Greene og så nogen juleguirlander, som jeg tænkte måtte kunne skilles ad (der var 3 forskellige) og det kom der dette resultat ud af
Baggrundspapir og brads blev købt på januarsudsalg i Panduro.

Jeg vil MEGET nødig have Abby's fanklub på nakken, så iler lige med et par billeder taget i søndags af min datter.

Total oplagt til leg og narrestreger, grisen der ligger ved hende fik hun i lørdags, den piver ikke men "øffer" var et rent hit og var ikke langt fra hendes side indtil igår aften, hvor vi opdagede, der var gået hul i den, så den røg ud og vi skal på jagt efter en ny! Da hun fik den rendte hun nærmest non-stop med den i munden i en ½ time og fik den til at øffe! Må tilstå jeg nyder øffe-freden lidt, men bare rolig i kære fans, hun skal nok få en ny!!!

Abby bliver 21 uger i dag og der hun er godt nok vokset meget siden vi fik hende, ca 17 kilo, så hun tager stadigvæk ca 1 kilo på om ugen, vi må hellere få hørt dyrlægen, hvor længe endnu hun gør det, især fordi flatcoat retriever hunnen ender med en vægt på 25-30 kilo og med den fart er der altså ikke langt til slutvægten. Hun er ikke for tyk på nogen som helst måde, så vi er ikke bekymrede for det kilo om ugen. Det hvalpede udseende er også ved at være røget af, men det frække glimt i øjet, har hun stadigvæk og hvor jeg håber hun beholder det.
Der er endnu flere billeder af hende i hendes album på min facebookprofil.

Rigtig god tirsdag til jer.

onsdag den 17. oktober 2012

edderkop og indbydelse

Tænker om der mon ikke er en dreng, der vil finde dette kort sejt.
Men jeg ville ikke blive glad for at møde sådan en "fætter" i mit hus, heller ej selvom der er lidt nuttetheds faktor over ham.
Edderkopspindet er skåret ud med die fra Memory Box

Så har jeg lavet 25 indbydelser til en konfirmation, der skulle være lilla på, de behøvede ikke at være ens og der måtte gerne være f.eks kirke og kors. Jeg fik en veninde til at skære kirke og kors ud på cameo, det vil sige korset blev vi enige om at skippe, for det var simpelhen ikke til at få pillet ud af kartonet, måske det blev for småt. Så det blev 25 ens, jeg må indrømme, jeg er imponeret over den tålmodighed jeg har lagt i arbejdet, for der var meget der skulle limes.
Træet er skåret ud med en die fra Memory Box. Valgte at holde kortbasen lilla, da kravet var der skulle lilla på, for lilla træ og kirke var ikke lige mig.


onsdag den 10. oktober 2012

fødselsdagskort

Fik lige lavet 2 fødselsdagskort, det første er til min svoger, der skal mere øvelse til med de herrekort, for de er godt nok svære syntes jeg.
Beklager det vender på siden, det lader sig ikke lige vende. Teksten på kortet er fra Vivi

Det næste kort er til yndlingsniecen. Motiv og papir fulgte med i et scrapblad jeg havde købt og hun forelskede sig straks i det, så selvfølgelig blev det gemt til et kort til hende. Da hun elsker lilla, måtte kortbasen jo bare være lilla.

På fredag kommer sønnen hjem efter 12 dage i det Sydspanske, hvor de har haft temperatur helt op til 36 grader, jeg tror det bliver en kold fornøjelse at lande i Kastrup. Mon ikke også den lille hund som ikke er så lille mere bliver rigtig glad for at se ham, det tror jeg.

I lørdags var jeg på convention for 2. gang, dog kun i åbningstiden for handlende, men det var rigtig hyggeligt, fik hilst både på kendte og nye scrappere. Fik også købt lidt med hjem, bla dies, karton og et stempel med en hundepote. Jeg var så heldig at jeg fik lov at følges med Pips og Fru Hansen, det var bare SÅ hyggeligt og vi fik grinet en del. Så jeg kom mig over skuffelsen over at Rasmus Klump ikke var med!

Rigtig god onsdag til jer