mandag den 27. februar 2012

Weekends kreativiteter

her på det sidste er det ikke blevet til så meget kreativitet, min tinnitus har holdt kæmpe party og det er lidt svært at koncentrere sig, når man konstant hører en høj hvinende togbremse i ørerne. Så når jeg endelig har fået sat mig, har jeg kun siddet kort tid før koncentrationen røg og og så får man jo ikke meget for hånden.
Men i weekenden tog jeg revanche - indrømmet jeg har stadig lang vej før jeg når samme mængde, som nogen af jer kan fremtrylle i en weekend eller blot på en enkelt aften - Gitte (hobbyboden) havde lagt et hurtigt kort på Hobbybodens blog. Så det ville jeg prøve, for så fik jeg da lavet lidt, endte med at have lavet 5-6 stk., det er dog kun de 3 af dem, der blev helt færdige, da jeg manglede en passende baggrund.



Men dejlig nemme at lave og bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem, så tusind tak til Gitte for et godt tip.

Nu jeg var igang kunne jeg også lige lave et kort med et af de træer, som jeg har fået fra Annette (aka) i en lille byttepakke af udstansninger fra Big Shot. 

Det træ er bare så lækkert, nu har min datter også kastet sin kærlighed på det, så må vel hellere gemme de andre jeg har ;-) Hun har også bekendtgjort, at den die skal VI have, hmm hvem mon kommer til at betale? ;-)

Tak fordi du læste med og forsat god mandag :-) 


mandag den 20. februar 2012

Minikort

Havde ellers tænkt mig, jeg skulle have lavet nogle kort igår, men det blev kun til et enkelt, da der kom noget andet i vejen, ja sådan kan det gå sommetider.

Det blev til det her minikort - syntes der var lidt muligheder med det her kort, jeg kunne have stemplet et tillykke i midten, ladt midten være hvid, forsat med spell binders til den mindste var brugt eller som her sat lidt pynt i midten. 
Fandt 2 kadeleiskop punches i min kasse med punches. Jeg havde også fundet mine blomster punches frem, men der er nok en rigtig god grund til, at der i den tut jeg havde fundet stod man skulle bruge glimmermist OG varmepistol, ihverfald blev de krøllede på den rigtig grimme måde, så det må vente til jeg har fået investeret i varmepistol og glimmermist (hvad det så end er).

Måske jeg bare skulle se at få gjort mig færdig, så jeg er klar til at komme ud af døren om 50 minutters tid. 
Tak fordi i læser med og rigtig god mandag til jer.

lørdag den 18. februar 2012

Man har vel charme

Det meste af dagen er gået med oprydning og vasketøj (ufatteligt som det kan formere sig, når det rammer vasketøjskurven!), men fik dog sneget lidt scrap ind.
Jeg har siddet og syslet lidt med et kort, hvorpå jeg vil bruge en af de udskæringer jeg modtog fra Annette(Aka), vi lavede nemlig en lille swap. Jeg havde købt et Tillykke med dagen stempel fra Hobbyboden af hendes hjemmelavede, men det kan umiddelbart ikke sættes fast på akrylklodsen, så må lige få løst det, før jeg kan få lavet det kort færdigt. 
Til gengældt fik jeg lavet min ugle færdig, altså jeg ved ikke helt om jeg vil kalde den køn, men den har da charme, 
Man har vel charme
men inden jeg laver flere skal jeg lige have fat i en 1" cirkel punch og 2 andre cirkel punch i hver deres str, men mindre end 1".
Skal også lige have fundet ud af, hvad jeg kan bruge uglen sammen med på kortet, for det er næsten for bart kun med den "grimrian" af en ugle, bliver måske ikke helt let så spraglet han er, måske man skulle lave fremtidige ugler lidt mere afdæmpede.

Forsat god lørdag og tak fordi i læser med.



fredag den 17. februar 2012

Mini fødselsdagskort

Nu jeg har fået min Big Shot måtte jeg jo prøve at lave et af de mini-kort, som Annette har lavet en  tut til. Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg laver dem, men kunne godt bruge noget pynt, for har sådan cirka intet, men så ved jeg da, hvad jeg skal bruge mine penge på!




Minikortet blev til et fødselsdagskort. Papiret er fra den "lille" bunke, som jeg købte fra en scrapsister. Happy er malet med distress ink (fired brick), måtte male det på med en vatpind eller rettere der blev brugt en håndfuld, det er ikke optimalt, for kom alligevel til at ramme lidt ved siden af. Ville også have tværtet birthday under det happy som er tværtet, men det opgav jeg. Jeg har også forsøgt mig med duppesvamp og en tynd pensel, så hvis der er nogen ,som har et forslag til, hvad jeg ellers kunne bruge, så er jeg lutter ører.


Det er lidt træls, den ene af mine cutting pads buer en del, hvilket er noget den er begyndt på efter jeg har taget den i brug. Det betød at jeg måtte køre den yderste del af kortet igennem op til flere gange, da den ikke ville skære ordentlig igennem ude i kanten. Jeg syntes også tingene rykker sig lidt nemt fordi pladerne ikke slutter tæt om det, når man begynder at skubbe det igennem.


Som nævnt i sidste indlæg havde datteren min jo inddraget spisebordet til at lave produkt til sin fremlæggelse af sin opgave om Merkur. Det blev bare SÅ flot, billederne yder det dog ikke meget retfærdighed, det gjore det heller ikke bedre, at jeg tog det kl 6 om morgenen, mens øjnene stadigvæk var små!
model af merkur

En satellit, som kredser om Merkur
For sin opgave, fremlæggelse og produkt (som hendes lærer iøvrigt var vildt imponeret over) scorede hun sit allerførste 12tal, så det var en glad og stolt pige, der kom hjem fra skole den dag. Hun havde endda taget en tøjbøjle med i skole, en af dem hvor "krogen/hanken" kan dreje rundt (hun fik en veninde til at holde den), hvor hun hængte Merkur og satellitten, så hun kunne demonstrere, hvordan satellitten er i kredsløb omkring Merkur.

Tak fordi i læser med, jeg håber i får en rigtig god weekend, hvad enten den står på kreativiteter eller andre gøremål.

Der kan kommenteres her uden at skulle indtaste de trælse ord!


mandag den 13. februar 2012

En dejlig mandag

Med fare for at gentage mig selv, så har jeg har lavet et par indkøb mere. Havde bestilt det i torsdags, så det måtte lige ligge i Taulov Pakkecenter weekenden over. I morges inden jeg drog på arbejde var det kun den ene af pakkerne, der var nået til eget posthus, den anden lå stadig i Taulov. Men de nåede begge frem idag af 2 ombæringer.

Jeg er nu den lykkelige ejer af en Big Shot, derudover havde jeg også købt et par embossings folders, dies fra Marianne Design og en Solo Thin adapter. Desværre har jeg ikke fået taget noget billede af alle mine herligheder, så I må altså selv forestille jer det ;-)

Datteren har beslaglagt spisebordet til et skoleprojekt i fysik, hun har afl. en opgave om Merkur og nu vil hun så lave Merkur til fremlæggelsen på onsdag. Så der er indkøbt en flamingo kugle og noget pulver hun skulle blande med lidt vand. Når det så er tørt vil hun male med noget gråt maling. Så det bliver ikke idag, jeg indvier Big Shot, men det er nok meget godt, jeg føler mig rimelig kvæstet efter en dag, hvor jeg bare føler jeg har ligget vandret og da min tinnitus i forvejen er inde i en periode, hvor den bare er alt alt for aktiv, er det nok meget godt bare at hive stikket lidt ud og slappe helt af.

Imorgen skal jeg i scrapklub for første gang, det glæder jeg mig rigtig meget til :-)

Datteren fik skinnen af fingeren idag, og det hele ser fint ud, dog skal hun genoptræne den, for den er noget stift i det og hun kan da heller ikke bukke den ordentlig. Vi har efter lægens råd købt noget "rødt plaster", så hun kan tape den til ringfingeren for at beskytte, hvis det bliver nødvendigt og en skumgummi svamp til at lave lidt træning med.

Alt i alt en rigtig dejlig mandag.




lørdag den 11. februar 2012

Flere indkøb

Som jeg allerede har postet om inde på Scrapsisters, så var jeg i Søstrene Grene og Tiger igår og shoppe lidt. Så lige et par billeder.
Indholdet af en af scrapposerne fra Søstrene Grene.
 Farverne snyder desværre meget på billedet.
Det hvide kvardratiske er papir og det brunlige ude til højre
det kan vist ikke ses på billedet, men der er ligesom nogen "krakeleringer" i det

3 af de 4 poser jeg købte til ca 8 kr stykket

Blokkene, de er 30x30 og 15x15, men man kan også købe 20x20

Cellufanposer med 20 stk i hver
22x30,5 (13,34), 16,2x22,5 (7,88) 12x16,7 (5,74) 

Metal karton og papir fra Tiger til 10 kr pr pose

En "smule" papir jeg købte af en scrapsister


Godt jeg fik købt de kasser og hængemapper i Ikea igår, selvom jeg slet slet ikke tror de rækker til alt det papir. Uha hvor jeg glæder mig til at gå i krig med det, jeg har allerede planer med noget af det, skal bare lige ha grejet den tutorial, men skal forhåbenlig snart i scrapklub og mon ikke der er en der vil vise mig den vise sten.
Mit største problem er faktisk jeg aner slet ikke hvordag jeg skal sortere alt det papir, har en ide om at alt der er sort/hvidt i en hængemappe, men hvad med resten skal jeg sortere, striber, prikker, blomster, spraglet osv. Nå jeg ved nok hvad jeg skal få resten af min weekend til at gå med :-)

ARGH og meget øv, havde slet ikke lige tænkt over at pakkebudet ikke kører ud om lørdagen, bare for ringe, for nu ligger mine 2 pakker i et pakkecenter, når de hellere skulle ligge herhjemme i varmen hos mig! Håber IKKE pakkebudet kommer på mandag før jeg er hjemme.



fredag den 10. februar 2012

Fødselsdagskort til min søster

Min lillesøster fylder år sidst på måneden og skal selvfølgelig også have et kort af de hjemmelavede. Hun får det dog først midten af næste måned, når vi mødes for at fejre den.


Beklager meget den dårlige billedkvalitet.

Arket jeg har brugt til det er fra Panduro Hobby og er vist i indlægget fra den 17 januar. Stemplet købte jeg for nyligt i Hobbyboden. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det ville være pænere, hvis det var blevet farvelagt, men kunne godt frygte lidt at det ville blive alt for farverigt, da de andre farver er kraftige. Men uanset hvad, så har jeg besluttet, at jeg ikke vil give mig i kast med farvelægning lige med det samme, det er jo en halvdyr fornøjelse at skrabe farver nok sammen og dels er det sikkert heller ikke noget man lærer på en dag eller 2. Der er så mange ting jeg gerne vil have, at jeg har valgt at satse på et par få "områder" her i starten, før jeg går videre. Jeg glæder mig ihvertfald til at give hende det. Hun arbejder i et køkken og er en ørn i køkkenet, så syntes det her er perfekt til hende.

Sidste weekend var jeg til fødselsdag hos min mor og hun blev meget glad for sit kort, så det var dejligt. Ungerne var hos deres far og han blev også glad for sit.

Igår fik jeg endnu en pakke med lidt indkøb jeg har gjort. Jeg faldt nemlig for en die ovre hos Rysse, hun havde brugt på et kort og den måtte jeg også  bare eje, og det var altså lidt lidt bare at bestille en die, når man skal betale porto også.
Lidt lækkerier købt i Hobbyboden
Glæder mig også til at prøve stemplerne først i billedet, ved bare ikke hvor kønne de blir uden farvelægning. Det må komme an på en prøve ellers må jeg ty til et par almindelige farveblyanter, selvom det så absolut ikke er det samme.

Dien med ballerinaen er bare kær - ved ikke helt hvorfor, for jeg er absolut ikke til ballet - men den vil gå sammen med den punch jeg fik med i den overraskelseskasse jeg købte i starten af året.

Har et par ideer, så er spændt på, om de lader sig føre ud i livet, ellers finder jeg med garanti på noget andet.

Håber på at få post imorgen, ellers bliver det først mandag, altså hvis pakkebudet kan vente med at komme sidst på dagen!!! Har måtte hænge en seddel på døren til post- og pakkebud (og det gælder selvfølgelig også andre) om, at de venligst skal benytte dørklokken. Her det sidste stykke tid, når vi har fået pakker (jeg vil lige for god ordens skyld lige sige, at de ikke alle var til mig) har de banket på og det er et ren held, at jeg har hørt det. Dørklokken kan jeg nu heller ikke høre, men der har jeg et hjælpemiddel, så derfor er det ret træls, når folk bare står og banker på. Jeg ville godt nok blive lettere knotten, hvis jeg fandt en seddel i postkassen om, at jeg skal på posthuset, fordi jeg ikke har hørt dem banke.

På mandag skal jeg med datteren omkring egen læge og have hendes lillefinger tjekket, om den er helet, så hun kan få skinnen af. Så det krydser vi fingre for.

Tirsdag har jeg planer om en tur i den lokale scrapklub, det glæder jeg mig til.

Tak fordi I kikker med og rigtig god weekend til jer, håber at i kan holde varmen! 

torsdag den 2. februar 2012

Her er beviset!

Her er så beviset på, at jeg SKAL have købe en Big Shot, når de er til at få igen med start kit


Lidt indkøb igen igen igen...... igen

Glæder mig rigtig meget til at prøve dem, især efter jeg så de minikort Annette/aka har lavet, de er simpelhen søde og de burde være mulige at lave med de spell binders jeg har købt.

Inden jeg var på scrapbesøg sidste weekend var jeg ret overbevist om, at jeg IKKE skulle have spell binders, for jeg syntes ikke lige de var sagen (efter at have set dem i webbutikkerne), men så kom jeg - heldigvis - på bedre tanker.

Som nybegynder er der mange ting man "mangler", så har lavet en liste, så jeg ikke bare handler i blinde. I første omgang står den på Big Shot, tværte, stempler (både tekst og motiv) samt embossing og det er de ting jeg vil putte focus i første omgang, men det er vel egentlig også rigeligt. Nå ja, så skal der selvfølgelig også papir/karton og pynt til!

Ps. det er ikke de sidste spell binders jeg har købt!