onsdag den 30. maj 2012

Hvidt på sort

Igår var sidste gang til scrap inden sommerferien, det bliver hårdt at undvære de alle de skønne kvinder til vi starter op igen i august! Har virkelig nydt at komme i scrap klubben, så glæder mig til vi starter op igen!
Jeg havde min datter med til scrap igår, det var rigtig hyggeligt. Selv fik jeg ikke lavet så meget, dels hjalp jeg hende med at skære på skæremaskinen og jeg skulle jo også ned og handle papir, skal jo nødig løbe tør i ferien. Anja havde fået papir hjem fra Maja Design - så det måtte jeg jo have lidt med hjem af!
Men et kort fik jeg da lavet - kan jo ikke lave noget mens snakken går, ihvertfald ikke, hvis jeg skal  kunne følge med, lidt svært at mundaflæse med næsen i papirene, men jeg er der jo også hovedsageligt for hyggen og det gode selskabs skyld.

Kortet er blevet til med hjælp fra en embossing folder, Marianne Design og Memory Box, fuglen er fra en punch (den må på ønskesedlen). Græsset, fuglen og skyerne er sat på 3D puder. Ikke sidste gang jeg vil prøve at lave et kort på den måde.

Jeg har også modtaget en udfordring fra Jette, så den skal jeg have lavet, når der er tid og overskud. Vi er gået i gang med at rokere rundt på værelserne, snart kan vi sove i vores nye soveværelse, de møbler fra vores gamle soveværelse, som der ikke bliver plads til i det nye, skal stå i vores lille stue indtil vi kan rykke ind i datterens gamle værelse - hun overtager jo vores det gamle soveværelse, der lige skal males før hun kan rykke ind. Et større projekt, men jeg er sikker på det bliver godt for alle parter, når det er færdigt, jeg ser ihvertfald frem til ca 2m scrapvæg. Så hvor mange kort, jeg får lavet mens det står til må tiden vise.

Øv, hvor blev det gode vejr af???!!!!! Det var altså ikke pænt at ønske varmen væk!!! Jeg er ikke selv vild med alt for meget varme, men vi har faktisk haft behagelig temperatur i huset trods det varme vejr udenfor.

I må have en rigtig dejlig onsdag trods et kedeligt vejr!


fredag den 25. maj 2012

Lidt forskelligt

Imorgen tager jeg et smut over til mine forældre, hvor min søster, nevø og niece også er på besøg. God anledning til at aflevere lidt kort og en god gang familiehygge.


Her er de kort jeg nåede igår, eller næsten da har også lavet et god bedrings kort i plasterversionen, som jeg ikke nåede at få taget billede af. 


Papiret er fra Jilli Bean Soup - "Chaplin-herren" er en TH-die. Syntes han passer perfekt til det søde paraply papir.

Her er der leget lidt med Distress ink og template. 

Igår tikkede der en sms ind fra min søster om jeg ikke kunne nå at lave et bryllups kort og tage med lørdag. Baggrundspapir er igen fra Maja Design, hjerterne er skåret med Nelle Snellen. I det mindste hjerte er der igen brugt udskæring fra en Memory Box die, som har fået med Distress Ink. Blomsterne er fra Wild Orchid, har brugt lidt gaze under dem, som blev farvet med lidt Distress ink. Båndet er organza, har brugt en brads på sløjfen. Selvom det er næsten samme materialer, som på det første bryllupskort, er de forskellige.
Sløjfen er lavet efter Annette's tut, om der gik et lys op for mig eller om jeg bare var heldig ved jeg ikke, men jeg er tilfreds med sløjfen, eller næsten - for syntes enderne på sløjfen blev for korte i forhold til selve sløjfens størrelse.

Nej Jette, jeg glemte ikke at bruge Distress ink, syntes bare ikke lige det passede sammen med kortet. Rolig Annette, der er ingen fare for de tørrer ud!

Rigtig god weekend til jer alle

onsdag den 23. maj 2012

Guldbryllups kort

Mine forældre skal til guldbryllup og bad mig lave et kort.




Kanten har fået en tur med en Fiskars punch, jeg har haft liggende længe, kunne bare ikke få hjørner og kanter til at passe sammen. Idag fik jeg så lige læst brugervejledningen, som fulgte med og der står den "arbejder" i inches og så gik det som en leg. Håber jeg bliver bedre til at bruge den, nu jeg ved papiret skal skæret i inches og ikke i cm, for den er utroligt flot, hvilket jo også var grunden til jeg købte den. Hjerterne er Nellie Snellen, det solbærrøde hjerte er løftet med 3D puder. Blomsterne er fra Wild Orchid. 
Har ladet mig inspirere lidt af Annette/aka, som jo også flittigt brugerne hjerterne fra Nellie Snellen.
Hov jeg har slet ikke brugt noget Distress ink!


Forsat god (varm) onsdag til jer.

mandag den 21. maj 2012

Bryllupskort

Det første bryllupskort jeg har lavet.

Baggrunds papiret er fra Maja Design (er vild med det papir). Hjerterne er Nellie Snellen. I det mindste af hjerterne er der brugt en Memory Box, som har fået lidt Distress Ink. Blomsterne er fra Wild Orchid. Båndet er organza med ståltråd i, lækkert bånd, men lidt bøvlet med ståltråd i. Kan endnu engang konstatere, at jeg er en knold af kaliber til at binde sløjfer, tror det tog mig ca 20 min plus en pæn potion indestængt irritation at få sløjfen til at se nogenlunde ud. 
Nu hvor det er færdigt kan jeg se, at jeg ville have rykket det mindste af hjerterne mere op i det store hjerte, tror det havde givet lidt mere luft.
Men sjovt at lave noget man aldrig havde lavet før.
Rigtig god mandag til jer og tak for de kommentar der må komme, nyder at læse dem.

søndag den 20. maj 2012

Leg med Distress ink

Jeg er vild med distress ink, elsker de utallige muligheder, der er med dem og jeg har endda kun prøvet et par af dem. Jeg mangler stadigvæk farver, og det sætter da også sine begrænsninger ind imellem, men det forhindre mig nu ikke i at lege med de distress ink jeg har.
Det kom der så det her ud af igår.

Baggrunden har fået med distress ink, oppe i højre hjørne har jeg brugt en Memory Box die, som har også har fået en gang distress ink. Teksten har fået en tur med distress ink i kanten. Båndet er organza, som er min favorit, bl.a. fordi der nødvendigvis ikke behøver være en en sløjfe på. Må vist se at få lært at binde ordentlige sløjfer.

Rigtig god søndag til jer, her skinner solen allerede, perfekt vejr til scrap og tørre tøj i, så måske man skulle få sat dagens første maskinfuld over. 

lørdag den 19. maj 2012

Et par kort

Igår fik jeg lavet 2 kort, som sønnike skal have med til den dobbelte fødselsdag, han skal til i aften. Kravet var de skulle være enkle, så det har jeg rettet mig efter.
Det med jordbærene er jeg ikke helt tilfreds med, det blev for grønt, en anden gang vil jeg nok gå efter en gul. Men havde ikke noget gult karton hjemme. 

Jordbærene er fra Jilli Bean Soup og Kirsebærene fra Crate Paper. Sommerfuglene fra Memory Box, den øverste sommerfugl har fået en gang distress ink. Teksten er printet og båndet er organza. Ved ikke om det kan ses på billedet, men det karton teksten er printet på har fået en gang distress ink på kanten, samme farve som sommerfuglen. 

Det er ikke meget scrap, jeg får lavet i øjeblikket, har haft travlt med sortere og omorganisere mine scrapting, når vi når til enden af vores om rokering herhjemme vil jeg få ca 2 m væg, hvor jeg kan sidde og scrappe og opbevare mine scrapting. Så jeg er igang med at finde ud af, hvordan jeg får mest muligt ud af pladsen uden at mine scrapting skal ligge presset ned i kasser. Så jeg har indkøbt en masse cd bokse i Ikea plus lidt dvd bokse og de bokse, der er størrelsen over. Nu ligger mine stempler fordelt i 3 cd bokse og 1 dvd bokse, men egentlig kunne de alle lige så godt have ligget i dvd boksen uden problemer, men jeg trænger i den grad til at få luft mellem mine ting og at kunne finde tingene uden nødvendigvis at skulle vende bunden i vejret på kasserne, hver gang jeg skal bruge noget. Måske jeg har lavet for meget "luft" i mine ting, men det må tiden vise. Jeg glæder mig  ihvertfald til at rykke væk fra spisebordet. Der er dog ingen dato på endnu, hvornår jeg sidder ved eget scrapbord, da det er lidt af en om rokering vi skal igennem, men derfor kan man jo godt være forberedt!!

Igår fik jeg endelig skrevet min ønskeliste til min fødselsdag færdig, hold k... den er lang og kun fyldt med scrapting, jeg besindede mig dog lidt og undlod at skrive de distress ink pads på, som jeg endnu ikke har. Sidder endda og overvejer om jeg ikke burde være på gave med mig selv! Hvis jeg havde skrevet alt på, jeg ønsker mig tror jeg familien havde fået et hjertestop, så tog bare de ting, jeg ønsker mig allermest her og nu.

I må have en rigtig god weekend, selv håber jeg at få lavet lidt flere kort i dag mellem tøjvask og oprydning.

onsdag den 9. maj 2012

Sommerkort på en regnfuld dag

Her har vi haft regn næsten hele dagen, men så er det jo godt man kan sidde og være lidt kreativ indendøre.
Lod mig inspirere lidt af Cecilie's fif #16 på OSH's blog, dog i en noget modificeret udgave og i en sommermodel.


Papiret er fra kassen, sommerfuglen er fra Memory box og har fået en omgang Distress Ink, det er første gang jeg sværter et die cut helt og totalt, ellers plejer de kun at få i kanten. Men absolut ikke sidste gang. Lidt bling er der også tilsat. Kanterne har fået med en hjørnepunch.


Forsat god onsdag.

tirsdag den 8. maj 2012

Flere indkøb fra i lørdags

Ja, må jo hellere være sød at vise de Memory box dies frem, som jeg købte i lørdags til Scrap marathon.
Altså det er kun fordi Karina spurgte så pænt, for Jette og Lonnie havde fået lov at stege et par dage mere bare fordi det er så sjovt at drille dem, well ved godt det ville hævne sig en dag, men det gør de sikkert alligevel.


Serafina Heart, Woodland Branch, Madera Corner

Wrought iron gate, wrought iron fence, puffy clouds
Floral Circle, Grapewine wreath, Arboscello tree

Vivienne butterfly, Maribelle butterfly

Alle stempler er fra IO 
Altså det var ikke meningen, at jeg skulle have SÅ mange dies, men fandt ud af de var billigere end jeg havde turde håbe på plus der var 20% rabat, ja så gik jeg lige lidt shop-amok. Stemplerne med bog + ure, tænker jeg vil egne sig godt til herrekort eller kort i lidt gammeldags stil, jeg kan godt lide det gamle look, dog er jeg ikke meget til billeder med personer på og jeg duer heller ikke til at strø pynt ud med løs hånd, så det overlader jeg til dem der er gode til det, men mon ikke jeg kan finde en "gylden" middelvej?! Det må jo også være muligt at finde (gamle) billeder af ting, bygninger o.lign. Tekst stemplerne til højre har jeg været hook på længe, især fordi der er så mange ord i og de ikke er så store.

Nu har jeg så givet mig selv købe forbud for en stund, dog med et par få undtagelser, men så er det jo godt jeg snart har fødselsdag og der kommer kun til at stå scrapting på ønskesedlen!!!

I må have en rigtig god tirsdag, selv skal jeg snart ud af døren til en tur på briksen hos massøren og så er der stadig den weekendkuffert med scrapting fra i lørdags, som skal tømmes! De ting jeg netop har fotograferet er røget tilbage i kufferten, tsk tsk.

mandag den 7. maj 2012

Lidt indkøb fra i lørdags

Jeg syntes lige, jeg vil dele et billede med jer af lørdagens indkøb til Scrap Marathon!



Jeg elsker ordspil, som på det her stempel - så det måtte jeg bare eje (motiv og tekst er på hver sit stempel, så pærerne kan jo bruges i flere sammenhænge. Måske lidt åndsvagt at købe et stempel for et ordspil, men på den anden side, mine unger kalder mig somme tider plat, når jeg går i gang med dem, så hvorfor ikke?! Som jeg luftede i mit sidste indlæg fik jeg også købt memory box die, er de ikke fine? Altså når jeg en mandag kan stille til tandeftersyn kl. 7.30 - ja du læste helt rigtig kl 7.30, som i 7.30, så har jeg helt bestemt lov at være drilsk også selvom jeg havde fine tænder og nul huller.
Rigtig god mandag til Jer - gad vide om idag bliver dagen, hvor jeg får pakket ud efter scrap marathon i lørdags?

søndag den 6. maj 2012

Scrap Marathon

Igår deltog jeg i International Scrapdag hos Anja fra Picturing the World - hele 12 timers scrap, et ægte scrap marathon! Det var virkelig et godt arrangement med god forplejning, som hun havde fået stablet på benene. Det er ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et af hendes arrangementer!
Udover nogen af scrapperne fra tirsdagklubben var der også et par scrappere, som kom langvejs fra, hyggeligt.
Jeg fik også lavet et par kort
Et vindueskort. Bambussen er lavet med template og distress ink. Pandaen ja den er bare for nuttet. Tillykke er printet ud fra word.

Et kort jeg lavede til skitse udfordringen - første gang jeg prøvede at arbejde ud fra skitse, svært men sjovt. Papiret er fra Jillibean Soup.

 Kort til den anden kort udfordring, der skulle bruges en ting udskåret fra Big Shot, Sille eller lignende, maskeringstape (den var ved at tage pippet fra mig) og der skulle være et banner. Jeg brugte derudover også sejlgarn, hvorpå der for oven blev lavet en råbåndsknob. 
Vandt ikke nogen af udfordringerne, men jeg vinder nu heller aldrig, men det var sjovt at være med og sundt at blive udfordret! Baggrundspapiret er fra Maja Design.
Da jeg i påsken var på jernbanemuseet med nevøen, niecen og min datter havde de en kasse stående med fotografier til 2 kr pr stk. På stort set alle billederne var der mennesker på, men det lykkedes mig at finde et par stykker uden. Baggrunden og billetten er fra en privat swap, baggrunden fik også et par stempler med mine fede ure stempler!

Nåede ikke at blive helt færdigt med det her, der skal lige sættes en tillykke med fødselsdagen på. Syntes det er sødt nok at bruge til fødselsdagskort, selvom det er plaster der er på. De er bare for herlige!


Anja havde 20% på alt i butikken, så der blev også handlet lidt, har dog ikke fået pakket det ud endnu, men memory box er nøgleordet!


Søndagen idag skal vist bare bruges på at pakke mine scrapting ud og rydde lidt op i scraptingende og så ellers bare slappe af ovenpå den lange dag igår! Nå ja, det kunne være jeg også lige skulle huske vasketøjet.


Rigtig god søndag til jer.

onsdag den 2. maj 2012