Må indrømme, det bliver ikke til så meget scrap i øjeblikket, der er for meget "uro" omkring mig til ,at jeg kan koncentrere mig ordentligt og det er så bøvlet, hver gang jeg skal have mine scrapting frem (og de skal jo også ryddes op væk igen) plus at jeg skal holde øje med tiden, om det nu kan betale sig at finde tingene frem i forhold til spisetider og måske er der andre der pludselig skal bruge spisebordet. Virkelig dræbende for kreativiteten og det irriterer mig ret så meget, hvilket absolut heller ikke gør det spor bedre.
I skolernes vinterferie havde jeg min datter med ud i Picturing the World for at shoppe lidt, hun ville gerne have noget papir til at lave lidt kort med og det karton/papir jeg havde opfyldte ikke hendes "strenge" krav! Hun tog sig god tid til at udvælge de helt rigtige ark og thickers (alfabeter) og hun valgte skam også nogen rigtig flotte ting.
Hun har siddet og nærstuderet alle detaljerne i sine ark, tror ikke der er en detalje som ikke er blevet studeret.
Har forsigtigt spurgt hende et par gange, om hun ikke skal i gang med at bruge sine ark og lave nogen kort? Så kikker tøsen bare på mig og siger IKKE nu, jeg nænner IKKE at klippe i det. Mon der er nogen der kender den følelse?? her kan jeg så ikke lade være med at grine lidt inden i mig selv, for før hun fik de ark, syntes hun, det var tåbeligt når folk ikke nænnede at klippe i deres ark, for det var jo kun papir/karton. Jaja min pige, der blev du vist lidt klogere.
Men tro nu ikke at pigebarnet ikke er kreativ, for det er hun skam, for man bruger da bare af mor's scrapting, for det nænner man nemlig godt at klippe i!
Så eftersom jeg ikke selv får lavet så meget, kan datteren jo passende være vikar i dette indlæg, så her kommer de 2 kort, hun har fået lavet indtil nu
Det øverste kort blev til forleden og kun med lidt råd og vejledning, når hun spurgte. Det nederste lavede hun igår aftes, mens jeg lå på sofaen og jeg måtte ikke kikke før hun var færdig. Hun kom hen og spurgte om råd m.h.t. Big Shot, men ellers ikke.
Vi har en regel, at hun lige skal spørge inden hun går løs på mine ark (undtaget er dog de ensfarvede fra boghandleren) og det samme med pynten og er der noget hun er i tvivl om m.h.t mine værktøjer (ikke at jeg har så mange) så spørger hun også. Men det er vel også rimelige betingelser.
Hendes egne ark har allerede fået selskab af nogen af mine, skal dog lige siges, at hun spurgte MEGET pænt først medfølgende et par MEGET bedende øjne. Så nu håber jeg IKKE, hun øjner de ark fra Maja Design, som jeg netop har bestilt fra Hobbyboden og som meget gerne skulle komme idag, for de er bestemt IKKE til deling dem vil moderen gerne selv ae lidt før jeg tager hul på dem.
Tak fordi i læste med og rigtig god weekend.