torsdag den 17. juli 2014

God bedring

En af mine gode venner skulle gennem en større operation og skulle selvfølgelig have et god bedrings kort.

Ideen er fundet på pinterest.


Foden er skåret på "kamelen" (Silhouette Cameo), baggrunden er kørt gennem en embossinfolder. Teksten er printet på computeren og derefter skåret gennem Big Shot med Die-Namics Fishtail Flax Layers Stax. Gazebindet er fra gemmerne.

Rigtig god dag derude.

onsdag den 16. juli 2014

Color på tossen

Sønnen (og vennerne) skulle til en 18 års fødselsdag og ville gerne have et kort med, kravet var neglelak, jo mere jo bedre!


Figurerne er skåret på "kamelen" (nok bedre kendt som Silhouette Cameo) og så er der ellers dryppet/smurt rigtig neglelak her og der (i øvrigt datterens ide, som også stillede hele sin samling af neglelak til rådighed).



tirsdag den 15. juli 2014

Die cuts opbevaring

Jeg er så småt begyndt at skære en mindre stak af de dies jeg bruger rigtig meget, så jeg slipper for at skulle hive Big Shot frem hver gang. Det samme gør sig gældende med Silhouetten. Jeg skærer normalt i farverne hvid, creme, mørk brun, sort, kvistkarton (det får dog ikke lov at komme i nærheden af min silhouette) samt grå. Skal jeg bruge andre farver hiver jeg Big Shot frem og skærer det jeg skal bruge, så ender jeg ikke med at brænde inde med en masse jeg ikke får brugt pga farverne.

Men det kræver jo opbevaringsplads, jeg begyndte at kikke Ikea's hjemmeside igennem samt lede efter andre opbevaringsmuligheder til mine cuts, for der skulle være plads til meget og så skulle det helst heller ikke fylde noget videre, når man ikke har så meget plads. Jeg fik en ide og med kærestens hjælp fik jeg den udviklet til en brugbar løsning til mig, som opfyldte mine krav.

Jeg havde i forvejen et stativ fra Ikea med nogen trådkurve, på den korte led savede min kæreste 2 rundstokke, så de passede. Grunden til det blev på den korte led var at så kunne der blive 3 rækker, mens der kun er plads til 2 rækker på den lange led.


 Af kvistkarton har jeg skåret nogen faneblade, så de kan inddeles efter tema istedet for blot at stå hulter til bulter. Jeg opbevarer die cuts i cd lommer af papir dem (med et rundt plastik vindue foran), og nogen enkelte (hvis de er meget små bliver opbevaret i små plastik bøtter. For at holde det på plads købte jeg noget bred elastik af det med knappehuller i og syede så en knap i den ene ende. Så er det let at rykke rundt på og så af.



mandag den 14. juli 2014

Dies opbevaring

Er der noget ved denne hobby, som også tager tid, så er det at finde de opbevarings muligheder, der passer bedst til en.

Mine dies opbevarer jeg i mapper fra TH i plastiklommer (der passer til mappen), hvor de er sat på magnet ark.

Jeg har sorteret dem efter, hvilket branch (Memory Box/Poppystamp, IO dies, Cheery Lynn, Die-Namics etc) de er fra, undtaget er dog juledies, der står samlet (dog igen efter branch). 

Her er det et par af mine dies fra Memory Box (Poppystamp og Memory Box dies er blandet sammen) har samlet dem efter tema f.eks blomster, grene, træer sidder sammen osv. Jeg syntes, det gør det nemmere at finde det man skal bruge.

På bagsiden har jeg sat et stykke papir med billede og navn på de dies der sidder i den pågældende lomme, dejligt nemt når man skal sætte dem på plads, plus at man har navnet lige ved hånden. Indrømmer blankt jeg ikke kan huske navnene på mange af mine dies.

Denne løsning var mit valg nummer 2 (da den løsning jeg syntes var fedest blev for dyr, da den kun kunne fås i USA og dernæst ville den også fylde for meget). Jeg er rigtig glad for mapperne fra TH, men syntes også det er en halvdyr løsning, så som samlingen vokser overvejer at finde en plastik kasse, der passer i bredden til plastiklommerne (og så kan man jo købe en die eller 2 for det sparede beløb!). Jeg kan rigtig godt lide at sidde og bladre i mine mapper og få ideer, så derfor tvivler jeg på, jeg på noget tidspunkt dropper plastiklommerne.

Om jeg har for mange dies? Niks dem kan man da ikke få for mange af!

lørdag den 21. juni 2014

Camilla's fødselsdag

Igår var det Camillas (fra fødselsdagsgruppen) tur til at få et kort, så til hende havde jeg lavet dette (men glemte i farten at skrive en hilsen i kortet, uops)


Jeg har brugt:
Ensfarvet karton

Til baggrunden har jeg brugt hvidt karton, blomster template i 12"x12", distress ink (Squeezed Lemonade, Dried Marigold og Spiced Marmalade)
Fotoramme er skåret på Silhouetten

Dies: Hollyhocks (Impression Obsession) samt Butterfly delights (Memory Box)

Tillykke stempel


søndag den 30. marts 2014

Farverige blomster

Idag har Jytte fra fødselsdagsgruppen fødselsdag og sikke et lækkert vejr hun har sørget for.

Kortet, som jeg lavede til Jytte, fandt jeg inspiration til her 


Materialer:
Ensfarvet karton i forskellige farver.

Distress ink: Rusty Hinge
En sort pen (alkoholbaseret)
Stempel med tillykke
Selvklæbende tape
Flydende Lim

Dies:
Watering can (Impression Obsession)
Pail 
(Impression Obsession)
Tiny Flowers (Impression Obsession)
Sea Birds (Impression Obsession)
Grassland border (Poppystamp)
Picket Fence (Memory Box)
Small Olive branch (Memory Box)
Large 
Olive branch (Memory Box)
Tiny Tulip (Memory Box)
Small Garden Sprig (Memory Box)

søndag den 16. februar 2014

Så gik der fisk i det

Nevøen har købt sig et akvarium og sådan et er vist sjovest vist der er fisk i, så besluttede at han skulle have penge i fødselsdagsgave, så han kunne købe lidt.

Kortet skulle så afspejle det og så tog ideen ellers fat i hovedet, så måtte kaste mig ud i det uden tut, kun ideen i hovedet havde jeg at gå efter.

Ok det er nok en overdrivelse at kalde det et kort, være i en kuvert kunne det ikke.






Fisk, søhest og planter er skåret på silhouetten. 
 På bagsiden er der sat en lomme med plads til en hilsen samt penge.

Forsat god søndag