Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag

tirsdag den 15. juli 2014

Die cuts opbevaring

Jeg er så småt begyndt at skære en mindre stak af de dies jeg bruger rigtig meget, så jeg slipper for at skulle hive Big Shot frem hver gang. Det samme gør sig gældende med Silhouetten. Jeg skærer normalt i farverne hvid, creme, mørk brun, sort, kvistkarton (det får dog ikke lov at komme i nærheden af min silhouette) samt grå. Skal jeg bruge andre farver hiver jeg Big Shot frem og skærer det jeg skal bruge, så ender jeg ikke med at brænde inde med en masse jeg ikke får brugt pga farverne.

Men det kræver jo opbevaringsplads, jeg begyndte at kikke Ikea's hjemmeside igennem samt lede efter andre opbevaringsmuligheder til mine cuts, for der skulle være plads til meget og så skulle det helst heller ikke fylde noget videre, når man ikke har så meget plads. Jeg fik en ide og med kærestens hjælp fik jeg den udviklet til en brugbar løsning til mig, som opfyldte mine krav.

Jeg havde i forvejen et stativ fra Ikea med nogen trådkurve, på den korte led savede min kæreste 2 rundstokke, så de passede. Grunden til det blev på den korte led var at så kunne der blive 3 rækker, mens der kun er plads til 2 rækker på den lange led.


 Af kvistkarton har jeg skåret nogen faneblade, så de kan inddeles efter tema istedet for blot at stå hulter til bulter. Jeg opbevarer die cuts i cd lommer af papir dem (med et rundt plastik vindue foran), og nogen enkelte (hvis de er meget små bliver opbevaret i små plastik bøtter. For at holde det på plads købte jeg noget bred elastik af det med knappehuller i og syede så en knap i den ene ende. Så er det let at rykke rundt på og så af.



tirsdag den 12. juni 2012

Egen Scrap plads

Endelig .......... endelig har jeg fået min helt egen scrap plads og den er så godt som færdig indrettet, jeg mangler stadigvæk at få sat nogen ting på plads, men det må komme efterhånden, som vi får flyttet de sidste af datterens ting ud derfra (hovedsagligt tøj).



Inden jeg begyndte at sortere mine scrapting i forbindelse med jeg fik egen scrap plads, lå de fleste af mine scrapting proppet/stoppet i æsker og kasser, som mine punches her på billedet. Så når jeg skulle bruge noget var det bundet i vejret på kasserne, hver eneste gang jeg ville lave kort tog lang tid at finde frem og rydde op udover jeg skulle holde øje med tiden, da jeg jo sad ved spisebordet. Men det er slut nu og jer der stadigvæk er spisebordsscrappere i har min medfølelse!

Til højre, når man kommer ind af døren er der et "underligt" lille indhak, der står en reol, som jeg har fået lov at bruge (er egentlig datterens, men der var ikke plads på det nye værelse), så der flyttede mine punches ind. Hvis jeg begynder at få pladsmangel køber jeg måske et par bokse i Ikea og putter dem der i istedet, men indtil videre får de lov stå som de står. Oven på den reol, står der et smalt skab, som jeg også kan bruge. 

Her er så min nye scrapplads, skabet yderst til højre blev tilovers da sønnen fik nyt værelse, bordet købte jeg af Calmlund. Jeg valgte så at købe en lav reol og bruge som bordben i den ene ende og der opbevarer jeg skæremaskine, "score-palle" Big Shot, en kurv med udstyr til Big-Shot samt de 2 kasser hvidt karton jeg fik af min far. Det store underlag er købt i Stof og stil til 64 kr.




Et kik ind i det øverste skab - på den nederste hylde opbevarer jeg mit karton i A4 i tidsskriftholdere, i hver af tidsskriftholderne er der en plastiklomme til rester, så er det dejligt nemt at finde et passende stykke inden man evt. tager hul på et nyt ark. På den mellemste hylde står mine stempler fordelt i 4 kasser, men lad jer nu ikke narre, for de kunne snildt ligge i den kasse til venstre, som i øvrigt kun indeholder 3 baggrundsstempler, men efter at have dem opvaret lige så trangt som mine punches trængte jeg til en kraftig opdeling af mine stempler. Måske jeg med tiden bliver nødt til at samle dem lidt mere igen, men den tid den sorg og bliver jeg nødt til at samle dem, er det fordi jeg har fået pladsproblemer! Øverst på hylden står bl.a. kassen med mine TH/Sizzix dies


I det nederste skab har jeg i bunden 3 arkivkasser med mine 12"x12" ark - den sidste arkivkasse skal jeg lige have fundet en plads til. På de midterste hylde ligge der blokke og på den øverste kortbaser og kuverter


Endnu et billede ved bordet.

Rigtig god tirsdag til jer alle og tak for jeres kommentar, jeg nyder at læse dem.

mandag den 11. juni 2012

Opbevaring af dies

Det har virkelig taget mig et pænt stykke tid at finde, det for mig perfekte system til opbevaring af mine dies. Jeg var egentlig ret tidligt klar over det skulle være en mappe med lynlås, så det var nemt at tage med, hvis jeg skulle nogen steder. Men en lynlås mappe i A4 størrelse er pænt dyr (ihvertfald dem jeg fandt på nettet) og så indeholdt de ofte kalender og andet "underligt". I stedet for fandt jeg i Bog & Ide en cd mappe med plads til 200 cd'er og den havde lynlås til kun 50 kr. Ikke hvad jeg havde drømt om, men til at betale og en ny ide tog fat. Alle lommerne blev fik et stykke karton (jeg brugte pizza æsker, morgenmads æsker), derudover ville jeg købe magnet ark og klippe i stykker, så de passede til lommerne. 
Det var ikke helt nemt at finde magnet ark, som var til at betale og efterhånden, som mine dies flyttede ind i mappen, kunne jeg godt se det system ville blev en ret bekostelig affære i magnetark. Uden magnetark i lommerne ville systemet aldrig blive helt brugbart for mig, så ud til højre med den cd mappe og tilbage til tænkeboksen.

Endelig fandt jeg hvad der for mig er det helt perfekte system og så var det ikke engang vanvittigt dyrt.

Et metalark, hvor jeg på bagsiden har klæbet karton, for at give det stabilitet, så lagde jeg metalarket i et plastikcharteque (dem der er åben i 2 sider) og tilsidst en elastikmappe i lidt stift plastik (boghandleren havde tilbud med 2 for 40, så købte lidt rigeligt af dem, man drømmer vel om mange dies). På indersiden af den store flap har jeg tapet en A4 plastiklomme fast og når jeg får lidt tid vil jeg skrive en liste med de dies, der er i mappen. Jeg har valgt at splitte mine dies op i produktnavne, så alle mine dies fra memory box ligger i en mappe osv., der kan ligge mere end et ark i mapperne, selvfølgelig tager kartonnet lidt plads. 

Kurven var en min datter brugte til at opbevare ting i under sin seng, så spurgte pænt om jeg ikke gerne måtte få den. Når jeg er i gang med at lave kort, kan de stå som vist på billedet, ellers kan jeg lægge dem ned og lyne "låget" på kurven. De lilla plastikmapper for enden blev først indkøbt til projekt die-opbevaring, men var for bløde, nu bruger jeg den ene af dem til at have mine templates i. Kurven blev købt i Søstrene Grene, for ca. 60-70 kr. de lilla plastik mapper er fra Tiger (20 kr). Jeg har dog lagt karton i bunden (brugte en af møbelkasserne fra Ikea), da bunden på kurven er ret blød.

Mine embossing folders har jeg i denne mappe, som er lavet bestilt til embossing folders, dog kan den kun tage en størrelse. Det er dog ikke alle lommer, der er lige store, f.eks kan jeg ikke få en folder ned i den tomme lomme. Der er plads til 40 stk og den har lynlås.

Mine dies fra TH/Sizzix har jeg valgt at komme i en cd kasse indkøbt i Ikea, kan ikke huske, hvor jeg så den henne, men det var hos en scrapsisters. Låget kan ikke sættes på, men den skal stå i et skab, så det gør ikke så meget.

Hvis der stadigvæk er læsere tilbage efter min næsten kilometerlange beskrive, så ønskes i en rigtig god mandag.
Jeg vil smutte en tur op i byen min støvallergi og luftveje trænger til en lille pause fra stuens rod og alt det støv der medfølger en om rokering af den vi har gang i. Tusind tak for hver en besked i lægger, jeg nyder at læse dem.