torsdag den 19. januar 2012

En kølig torsdag

Når man er nybegynder, er det jo begrænset, hvor meget værktøj/redskaber man har. Jeg tror nu nok min bedre halvdel vil sige jeg har meget! Ja af punches - uden at have talt dem - så har jeg vel nok omkring 50 stk, måske lidt flere, men det siger jeg IKKE højt! Jeg bestilte en lykkekasse med 30 i, hvor mange af dem jeg får brugt må tiden vise, men mon ikke det kommer?


Men jeg kunne jo konstaterer, at der ikke er nogen af dem, der egner sig til herrekort eller børnekort, og da jeg står og skal lave 2 herrekort her inden for kort tid, følte jeg mig jo lidt på bar bund, så efter et par råd om at prøve google.
Det ene kort er til en god ven i England, som jeg har lært at kende gennem et onlinespil. Så det mest nærliggende var at google efter noget der vedrørte spillet og jeg havde egentlig en ide om, hvad jeg ville.
Billedet jeg fandt blev hevet en tur gennem GIMP 2, for jeg har desværre ikke photoshop mere, så måtte ty til et gratis program og der blev bandet en del, for min tålmodighed var ikke lige den bedste, men det gik da.
Men måtte så konstatere, at jeg enten havde lykkeligt fortrængt, hvor dårlig min printer er til at printe ud i farver, eller også havde jeg bare håbet på et mirakel! Det hjælper så heller ikke, at man har ændret billedstørrelsen ....... suk!!!





Efter at have printet det ud, skar jeg lige 3 ruder, der var noget andet der, som jeg ikke kunne få passet ind, da ikoner og skrift simpelhen var alt for småt, så væk med det.
Jeg er ikke 100% tilfreds med det, dels blev udprintet ikke så pænt, som jeg havde håbet på, jeg er heller ikke særlig god med en skalpel (nok meget godt jeg ikke blev læge!), så kan jeg ikke helt beslutte mig for om de 2 sidste ruder ruder ikke blev for lyse/bare.
Dels tror jeg også, at der ligger det i, at jeg jo kommer rundt på alle jeres blogge og ser de herligheder i ryster ud af ærmet, og glemmer måske lidt, at man skal kravle før man kan gå!


Jeg mangler stadig at sætte det fast på selve kortet og skære kortet til samt sætte bogstaverne, overvejer lidt om jeg skal forsøge at få nogen af dem sat på 3d puder, men de skal godt nok klippes i stumper, hvis det skal lykkes.


Det er ikke meget kreativitet jeg får lavet i øjeblikket, for når jeg skal lave kort er jeg nødt til at sidde ved spisebordet og når det så skal i brug er jeg nødt til at pakke det hele væk igen. Jeg har også mistet overblikket over, hvad jeg har af ting og hvor det ligger henne, bliver nødt til at finde ud af en måde at få styr de ting jeg har, istedet for at skulle hive alle kasser og æsker frem og vende bunden i vejret på dem.


Tror jeg ender med at sende det, selvom jeg ikke er helt tilfreds.

3 kommentarer:

  1. Jeg synes det er et fint kort - måske det næste du skal investere i er en skæremaskine - de er guld værd og ikke så forfærdlig dyre.

    SvarSlet
  2. Calmlund har ganske ret, en skæremaskine er næsten uundværlig for en kortmager, så det er en virkelig god investering.
    Kortet, har du ret i, er lidt fersk i de to af felterne - du kunne måske sværte kanterne eller stemple dem - kun et forslag - ellers er det meget fint. Jeg kan godt li', at det er et meget personligt kort til din ven.

    SvarSlet
  3. Du har da i hvert tilfælde arbejdet på sagen. Jeg tror det med sværten måske ville være godt, men det kan du sagtens sende, som det er nu.

    Jeg giver de to ovenstående ret i det med skæremaskinen. Det er en god investering, men så mangler man dies....og sådan er der noget hele tiden. hihi.
    Jeg har en Big Shot, og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden. Men der er jo mange muligheder.
    Jeg købte dette sæt, og så er man køreklar.
    http://www.cchobby.dk/big-shot-1-saet.aspx

    Og din mand må lære, at dit behov for plads kun vokser og vokser.... Til gengæld har han totalt ro, når du scrapper !

    SvarSlet