torsdag den 1. marts 2012

Hemmeligheder og redskaber

Jeg er kommet med i den fødselsdagsgruppe, der netop er startet op på Scrapsisters, ih hvor jeg glæder mig til at modtage en stak fødselsdagskort på min fødselsdag, men jeg glæder mig lige så meget til at lave og sende kort til de andre i gruppen. 
Vi lægger jo hårdt ud i vores gruppe må man sige, den første fødselsdag er allerede i næste uge og ugen efter er der endnu en fødselsdag. Med tanke på hvor plaget, jeg har været af min tinnitus de sidste 2 måneder grundet en voldsom støjpåvirkning (p.g.a. min lydoverfølsomhed -altså det er en længere historie, som jeg ikke vil uddybe her, altså jeg fortæller gerne og har du spørgsmål, så bare smid mig en pm på scrapsisters, for det er ikke en dyb hemmelighed eller lignende, og jeg fortæller hjertens gerne eller besvarer evt spørgsmål), så er min koncentration altså ikke den bedste, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i det igår, for så havde jeg et par dage at gå til og fra. Ideen kom egentlig ret hurtigt, så var det jo bare at finde frem og gøre ved, jeg gik fra flere gange (så fik jeg da også ordnet lidt vasketøj!), hvad jeg ikke havde set komme var, at jeg endte med et færdigt kort!!!!!


Desværre kommer der ingen billeder idag, altså jeg beskylder på ingen måde mine gruppemedlemmer for at være nysgerrige, ej det kunne vi slet ikke drømme om ....... men nogen ting skal bare ikke vises frem før tid. Billede er skam taget og skal nok også komme op.


For at det ikke skal være helt løgn, så fik jeg også lavet lidt på det næste kort, men skal lige have købt et par småting før jeg kan komme videre.


Skal lave et kort for kæresten til en af hans kammerater og han har da virkelig fået sat mig på arbejde der, vidste ham lidt forskelligt papir og fandt noget i hobbyboden, som matchede temaet og så kunne jeg jo lige så godt bestille lidt ekstra, så jeg fik lidt for portoen, så bl.a. røg der lidt redskaber med i pakken og den kom igår, desværre kan jeg ikke vise det hele, da der jo snart er fødselsdage, øv bøv hva, Fru Munkbøl ? ;-)


Tilgengældt vil jeg gerne vise lidt redskaber jeg har købt, som gør det meget nemmere for mig, når jeg sidder og laver kort (nå ja, i garvede scrappere kender dem nok og vil nikke genkendende til dem). 



Desværre syntes blogger billedet skal vende den vej - nederst er det en pincet, hold op, hvor ville det have sparet mig for en masse eder og forbandelser, hvis jeg havde købt en med det samme, for lad mig slå fast, den på badeværelset er altså ikke særlig velegenet til formålet. Øverst et sæt til at bruge til at få tingene ud af dine dies, jeg har nogen dies, hvor tingene sidder forbistret godt fast og det er en kamp og med tungen lige i munden, for at få udstansningerne befriet uden de bliver for krøllede eller går i stykker. Prøvede en af dem igår og det gik bare SÅ meget nemmere, men pas lige på fingerne, de stikker!!! Resten af familien herhjemme mobbede mig med, det var tandlægeredskaber og nogen må have tænkt den tanke, for bagpå står der "For Hardware Use Only (Not for Medical Use)".

Det andet redskab jeg vil vise så jeg i Picturing the World første gang jeg var i scrapklub, en mega mount 6"x6"

Jeg havde på et tidspunkt købt lidt stempler, mest tekststempler og når jeg stemplede lånte jeg en akrylklods af min datter, men jeg syntes den lå af pommerens til i hånden og det smittede af på mine stemplinger og jeg var sikker på, at stempling kom aldrig til at ligge mig nær. Første gang jeg så den så lidt voldsom stor ud, men jo mere jeg tænkte over blev jeg enig om, at det nok var løsningen for mig og da jeg havde min datter med derud i sidste uge på lidt shopping kom den med hjem og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Så med tiden skal jeg helt bestemt have flere stempler!!

Jeg har ikke nævnt Big Shoten, føler ikke det er nødvendigt, for der er med garanti andre end mig der har givet den "gudestatus"!!
Med tiden kommer der garanteret flere redskaber af den slags, men de fleste bankbøger har en begrænsning, min har i hverfald!

Hvad med dig har du nogen redskaber, som du bare ikke kan leve uden, fordi de gør det så meget nemmere for dig at scrappe/lave kort og vil du dele dem med os på din blog?

Tak fordi du læste med og evt. efterlod en hilsen, håber du må have en super torsdag :-)
  

8 kommentarer:

  1. Spændede med fødselsdagsklub - glæder mig også til at modtage i vores klub om en 4 måneders tid.
    En fra vores fylder 18 i morgen.
    Dejlige ting du har købt - skal vist huske den pincet til convention. Acrylblokken har jeg også - men er ikke så gode venner med den - synes desværre nemt det rykker sig. Måske fordi jeg bruger den forkert...
    Jeg ville ikke kunne undvære min hobbykniv - den bruger jeg meget og min cirkelskærer og selvfølgelig alm papirtrimmer - skal nok have et scoreboard også.

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig som dig til alle fødselsdagskortene - og til at lave dem. NYSGERRIG - nej hvor i alverden får du det fra?
    Jeg er ved at revne, syns det er spændende. De der dimser til at løsne dies med, jeg må eje dem! Har et værre bøvl med at få dem ud altså...
    Ha' en rigtig go' dag...

    SvarSlet
  3. dejilge ting du har dig der ..

    og jeg har så en ting jeg ikke vil undvære det er carmen ( SIlhouette Cameo ) .. det er det BEDSTE jeg har ... ( til scrap i hvert fald ... griner )

    Dejlig dag til dig

    SvarSlet
  4. Jeg glæder mig også til alt det med fødselsdagskortene. Nysgerrig ? nneeejj det er ikke så slemt =D
    Dejlige redskaber du har købt. Men at du har kunnet undvære en pincet, i så lang tid, er mig godtnok en gåde =D Pincet, skalpel og min printer, er stensikkert nogle redskaber jeg ikke kan undvære

    SvarSlet
  5. Ja, det er spændende at se de kort, og selvfølgelig skal fødselaren være den første der ser sit kort. Så
    dan er "reglerne". Dem vi selv laver.
    Jeg hat tigget en "rigtig" pincet ved tandlægen. Den kunne jeg ikke undvære. Men det sæt du har der - det har jeg aldrig set før, og det ligner lige noget, jeg kunne bruge.
    Jeg står på venteliste ved tandlægen til en ny pincet.....

    Min Big Shot og min THsaks er også noget at det bedste jeg har. Og min papirskærer fra MS. Og og og.....jeg kunne fortsætte.

    SvarSlet
  6. JEG glæder mig, som et barn juleaften :)både til at få og give fødselsdagskort:)
    Det er rigtig, rigtig ærgeligt for dig med det tinnitus, kender et par stykker der har det, puha.
    Er der nogle nysgerrige medlemmer i fødselsdagsgruppen, nej det tror jeg ikke:D
    Øj nu bliver jeg vild spændt, når mit kort allerede er færdig - hvis du læser om en postdame der har haft en mærkelig oplevelse på torsdag, så er det bare mig:)
    Jeg tør næsten ikke at skrive det, men jeg har kun en "badeværelsepincet" må helle bestille en med næste gang, ha ha. Det øverste sæt du har købt, bliver jeg nok også nød til at have:) Åh jeg har heller ingen klodser til mine stempler, bruger alt muligt mærkelige ting - jeg vil heller købe dies og papir, ha ha
    Ok må vi ikke nævne Big Shot, jeg er eller meget vild med den og min dies - ville ønske jeg 1000 dies
    Du må også have en fantastisk torsdag( jeg var ved at skrive fødselsdag, ha ha - jeg har vidst fået fødselsdag på hjernen:)
    Knus Jette

    SvarSlet
  7. Skønne ting du har købt. Jeg har også haft problemer med papir der hænger fast i mine dies, men læste et sted, at man kan bruge vokspapir eller bagepapir under papiret de første gange man bruger dien. Det har jeg prøvet og det virker rigtig fint.

    Også jeg elsker min Big Shot, mine dies - og min pincet kan heller ikke undværes.

    SvarSlet
  8. Lækre ting du har købt.

    SvarSlet