lørdag den 12. januar 2013

Enkelt kort

Så har jeg fået lavet endnu et kort. Glæder mig til den dag, hvor jeg bare kan sætte mig ned og være kreativ uden at få et par hundepoter, en våd snude og lang tunge ind over tingene. Så skal der scrappes er det bedst, når der er andre hjemme og jeg dur ikke rigtig til det der med at være kreativ på kommando.

Som alle andre har jeg også gevaldige problemer med lyset, for selve kortbasen er Aubergine (Egg plant) farvet, min yndligsfarve! Die cuts er en tand lysere end basen, men på billedet er farverne jo nærmest "fimsede".
Jeg har brugt en die fra Marianne Design og lidt gennemsigtige halvperler (købt i Lidl en gang sidste år).
Så lige et lidt surt opstød. Firmaet der laver kartonet havde på nogen af arkene sat et klistermærke med varenavn/nummer og stregkode, som bare ikke er til at pille af, havde købt 5 ark for så var der til 6 kortbaser og de diecuts jeg havde planlagt der skulle laves, men nu er jeg nødt til købe 1-2 ark mere, fordi jeg vil altså ikke have en kortbase med et grimt klistermærke på!

Jeg laver normalt aldrig nytårsforsæt, det er jo yderst sjældent man holder dem, i år har jeg dog gjort en undtagelse og jeg har endda lavet flere, men de er alle indenfor scrap og omhandler bla. materialer jeg gerne vil prøve eller ting jeg skal blive bedre til. Et af dem var at jeg skal lave nogen kort og have liggende herhjemme, så der altid er et, hvis vi en dag skal ud af døren til et eller andet eller en af ungerne skal til fødselsdag. Så jeg undgår nogen af de der i allersidste øjeblik situationer. Er der en helt speciel anledning, så bliver der selvfølgelig lavet et kort til den anledning. Kortet jeg har vist her, er det første til den bunke.

I dag fylder ældstebarnet 20 eller halv 40, som jeg driller ham med. Så er der kun en teenager tilbage eller 2 hvis vi medregner Abby. Ufattelig så hurtig tiden går.

Billedet af den unge dame er taget mellem jul og nytår. Tyggebenet fik hun i julegave af mine forældre og det var virkelig vild luksus, for det var mindst 30 cm og dem hun plejer at få er kun 13 cm, så hun skulle lige finde ud af, hvordan hun skulle få has på det, for som i kan se, så starter man jo fra en ende af. Nu er benet tygget ned til ca 13 cm, så det har da holdt pænt lang tid.

I må have en rigtig god weekend.


9 kommentarer:

  1. Smukt kort. Dejligt billede af din hund.

    SvarSlet
  2. Lyset er svært for tiden.. og selv i dag i dagslys har jeg haft svært ved at få et godt resultat af et kommende DT-projekt.

    Men dit kort er rigtig sødt og jeg er sikker på, at det er meget smukkere i virkeligheden.

    Kender godt det der med ikke at have et kort ved hånden, når man selv skal bruge det. GG .. jeg laver kort og fine scrapperier til alle andre end os selv .. i år vil jeg også lave "noget" til mig selv.

    Knus :)

    SvarSlet
  3. Dit kort er altså fint. - Dit klistermærkeproblem kunne det ikke afhjælpes ved at lave diecuts de steder hvor mærkerne sidder? Det er da ligemeget hvordan udskæringer ser ud bagpå *G*
    Og ja - lyset er træls - men jeg synes det går ok her fra ved 10 tiden og til hen omkring 16 hvis man finder et godt oplyst sted - evt. går udenfor :)
    Nu skal jeg snart drille dig irl - woot wooot!!

    God weekend videre.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Utroligt som dine farver driller dig, har du ikke en god lampe over dit spisebord? jeg har to, og syntes ikke det er så trælsk. knus morkaren.

    SvarSlet
  5. Meget fint kort du har lavet, den die har jeg set på flere gange, men kunne ikke rigtig se hvordan den skulle bruges, men det kan jeg bestemt nu, det er meget smukt som du har lavet kortet og jeg kan godt se forskel på farverne, rigtig smukt.

    SvarSlet
  6. Super flot kort du har lavet. Er også ved at blive vanvittig over manglende lys, har de sidste par dage forsøgt at fotografere Mettes fødselsdagskort uden sårlig godt resultat, så nu må det blive som det er. Fortsat god week-end.

    SvarSlet
  7. Flot kort og dejligt billed af Abby.
    God weekend.

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med ham i går, håber han/i havde en god dag.
    Hvor er det et smukt kort, super flot die du har brug:)
    Det nytårs fortsæt du har lavet, at have kort hjemme, det har jeg også:)
    Har Abby spist sit ben, hun ser bare så fræk ud;)

    Kæmpe knus:)

    SvarSlet
  9. Smuk kort du har lavet.
    Sød billed af hunden, tillykke med ham i går
    God søndag

    SvarSlet