lørdag den 30. marts 2013

Fødselsdagskort

Idag har Jytte fra fødselsdagsgruppen fødselsdag, stort tillykke Jytte, håber du får en rigtig dejlig dag. 

Til Jytte har jeg lavet dette kort
Papiret er fra Bo Bunny.
Dies: Spellbinders (Classic circles small), Memory Box (Summer Border & Butterfly delights), Marianne Design (Træ).

Inde i cirklen har sat noget transparent tråd, hvor på der er limet et par sommerfugle. Træet sidder inden i kortet og har også sat et par sommerfugle på samme side som træet.
Min hilsen står på bagsiden.

Rigtig god påske til jer.


søndag den 17. marts 2013

Peberkort

Ja overskriften siger vist sig selv!
Det er fuldt ud med vilje, at der ikke er andet pynt på kortet end stickles kanten rundt, for det er "nullet" der skal være blikfang og det må man jo sige det er.

Forleden sad jeg og pakkede lidt scrap sager ud, jeg havde købt på convention, tænkte at de plastik "låg" måtte jeg hellere gemme, måske jeg kunne bruge dem en dag. Jeg havde intet i tankerne, bare at de måtte gemmes. Et par dage efter skulle jeg så lave et kort til en 30 års fødselsdag, og kærestens krav var peber, jo mere jo bedre! Så kom jeg straks i tanke om disse plastik "låg", at det da var et ideelt nul som kunne fyldes med peberkorn. 3 er skåret på "kamelen".

Hold op, hvor er jeg træt af dette kolde vejr, vi holder os, træt af sneen! Giv os lidt varme og forår, syntes faktisk ikke det er spor for meget at forlange!

Forsat god søndag til jer.

lørdag den 16. marts 2013

Hip Hurra

Jeg har lavet et fødselsdags kort til Inge fra fødselsdags gruppen, da hun har fødselsdag idag. Hjertelig tillykke Inge, håber du får en rigtig dejlig dag.


(beklager meget det vender på siden, men blogger er ikke til at bide skeer med, så det må være sådan her)
Papir: Bo Bunny
Dies: Corner Bow, Bella Bouquet, Delicate Fern, Honeyblossom Sprig og Fresh Foliage - alle fra Memory Box.
Blonde, Organza bånd og brad er fra Panduro.
Bag nogen af blomsterne og bladene er der en 3d pude, for at det ikke skal være alt for fladt.

Forsat god weekend.

fredag den 8. marts 2013

Stort tillykke

Idag har Jette fra vores fødselsdagsgruppe fødselsdag. Hjertelig tillykke Jette, håber du får en rigtig dejlig dag med masser af smukke kort. Jette, jeg ved godt du ikke er glad for alt for meget varme, men det havde ikke gjort noget om du havde skruet bare en lille smule op for varmen udenfor idag.

Jeg har lavet dette kort til fødselsdagsbarnet
Forsiden: Døren er Grand Madison Door fra PoppyStamp (Memory Box), lygtepælen fra TH, muren er lavet med min nye embossingfolder fra Spellbinders. Fortovet (ved ikke om det kan ses på billedet) er lavet ved hjælp af scoreboard. Dørhåndtaget er en halvperle, skiltet på døren med tillykke er printet. 18 på muren er selvfølgelig fordi jeg mener, at Jette holder sig som en 18 årig (den kommentar forventer jeg virkelig at score MEGET goodwill på hos fødselaren!!!!!!)

Inde i kortet: Igen dør med halvperle, lyskronen er  Graceful Chandelier fra Memory Box, gardinet er Plush Curtains og vinduet er Small Madison Window begge fra PoppysStamps. Fodpanelet er af Small Flower Box ligeledes fra PoppyStamps. "Billedet" på væggen er købt i Netto
Papiret bag dørene er fra Alla Prima, "Tapet" og gardin er skåret i papir fra Glitz. Det kan ikke ses på billedet, men der er sat transparant på vinduet, så der er "glas" i.
Selve min hilsen er skrevet på bagsiden af kortet.

Imorgen skal jeg til convention, dog kun som handlende, det skal nok blive hyggeligt, jeg glæder mig til at hilse på en masse folk, nå ja lidt penge bliver der nok også brugt!

Rigtig god weekend.



søndag den 3. marts 2013

Kort

Min søster har for et stykke tid siden spurgt om, jeg ikke kunne lave lidt børnekort som ungerne (min nevø og niece) kunne bruge, når de blev inviteret til fødselsdag, der er bare ikke sket så meget på det punkt. Men igår fik jeg da produceret lidt - 6 stk tror jeg det blev til.


Billedet er købt i Bilka for et stykke tid siden (det samme gælder det nedenunder), købte nogen malesæt med 4 billeder, maling og en pensel, beholdt billederne og smed resten ud.

Her har jeg brugt noget bogbind som baggrund. Inden i kortene sidder er en lynlås pose med lidt farveblyanter.

Fik også lavet det her.
Baggrunden er fra American Craft.
Dies er fra Memory Box: Cityscape Nightline & Cityscape Silhouette.
Bygningen foran er sat på 3 D puder, mens silhouetten bagved blev klippet midt over og byttet rundt på halvdelene, så de kan ses for bygningerne i forgrunden. Et kort der måtte laves fordi motiv og dies bare råbte på at blive brugt sammen.

Forleden da kæresten var i Bilka fandt han nogen poser med piratklistermærker sat ned til 2 kr posen, så han nuppede de sidste 5 poser med hjem til mig, så jeg må have kamelen til at skære noget pirat-halløj ud. Sidste weekend købte datteren selvklæbende tape samt nogen mikrostopiske 3D puder, bare fordi hun syntes jeg skulle have det. Dejligt når familien tænker på en på den måde.

Rigtig god søndag til jer, selv vil jeg se om jeg ikke kan finde lidt overskud frem til at lave lidt kort eller i det mindste kit, som jeg så kan hive frem, når overskuddet er til det.


søndag den 24. februar 2013

Tju-Bang

Tju Bang Chokoladekort, min søster fylder år på onsdag, så det var vist på høje tid, jeg kom i gang med at lave hende et kort, især fordi det skal sendes!

Lavede et chokoladekort for første gang og det er bestemt ikke sidste gang.

Papiret er fra Bo Bunny købte det en gang sidste år på nettet, da jeg fik det syntes jeg ikke det var helt som jeg havde forestillet mig, så det røg over i bunken, igår blev det så hevet frem, fordi jeg skulle bruge noget papir jeg havde 2 ark af. Nu er jeg helt vild med det og kan selvfølgelig ikke finde det på nettet herhjemme.
Die er selvfølgelig fra Memory Box, hvad ellers havde jeg nær sagt.

Kortet set inden i, det var egentlig planen at jeg ville have sat et hvidt eller elfenbensfarvet karton i venstre side til at skrive vores hilsen, men nænnede slet slet ikke at dække mønster papiret, så istedet ligger det løst bag chokoladen.
Kanterne har fået en gang distress ink og båndet er organza. Basen er genbrugskarton.

Kortet passer i størrelsen til en 100 grams marabou og en tut kan findes her. 

Forsat god søndag.


søndag den 10. februar 2013

Lidt kort

Igår var jeg til Scrap i Munkebo, det var bare kanon hyggeligt, selskabet var godt og til frokost var det en rigtig lækker sandwich (nu er jeg lækkersulten efter en!). Det er ikke sidste gang jeg deltager i et arrangement der!

Jeg fik ikke lavet så meget som jeg havde regnet med, det sociale skulle jo også plejes og så forsøgte jeg at lure kunsten af ved Bodil, som sad overfor mig, hun laver sådan nogen flotte kort!!!! Men lidt blev det da til

Først et kort, som skal bruges til en begravelse.

Så et par kort, der er blevet skåret på kamelen (Silhouette Cameo).

Jeg har godt nok ondt i min venstre arm/skulder idag, men om det skyldtes at jeg havde Pips siddende på min venstre side, lader vi stå hen i det uvisse ;-)

Rigtig god søndag.