tirsdag den 31. januar 2012

Endnu et fødselsdagskort

Ungernes far fylder rund (det er nu mange år siden vi boede sammen), yngstebarnet syntes, at han også skulle have hjemmelavet kort. Planen var, at hun ville lave det og så skulle jeg bare hjælpe til fra sidelinjen. Men jeg kender hende så godt, så jeg ved hun kunne finde på at komme i sidste øjeblik og ikke vide, hvad hun skulle finde på. Så jeg lagde hovedet lidt i blød for at undgå "krisesituationer" og fandt et kort på en amerikansk hjemmeside, som jeg nok mente vi kunne lifte lidt af. Jeg viste hende det kort jeg havde set og fortalte hende om den ide, jeg havde fået og den var hun straks med på.
Der kom jo en brækket lillefinger i vejen og så måtte jeg jo lave kortet, hun deltog dog fra sidelinjen (som i dette tilfælde var sofaen) og fik besked på at godkende inden jeg klæbede noget fast og båndet fandt hun selv i min "båndkasse".
Fødselsdagskort til ungernes far 
Hjerterne blev udstanset fra Lademann's Verdensatlas (det var nu ikke noget hårdt offer og mon ikke det kan bidrage til et par kort mere?) og symbolisere både det land han kommer fra og det han bor i nu, nemlig Danmark. Hjerterne symbolisere også vores 2 børn. Tallene fandt jeg i søstrene Grene, måske man kunne have embossed eller malet dem, men jeg ville ingen chance ta, da jeg kun havde de 2. Båndet er også fra søstrene Grene (meget kan man sige om dem, men de er da leveringsdygtige i en del ting!) Det er måske ikke et typisk herrekort, men jeg ved, at hvis jeg skulle lave et sådan kort til en kvinde ville jeg lave det i andre farver. Hjerterne kunne måske godt have været lidt større, men det var den største punch jeg havde.

Idag fandt jeg lige disse her på udsalg, der var ikke mange tilbage, så tillod mig at hjælpe butikken af med resten!
De kostede 10 kr pr pose og må da kunne bruges på et kort!

Øv det ser ikke ud til det er idag, jeg får besøg af posten, så har han altså bare at komme imorgen!

4 kommentarer:

  1. Det er et rigtig fint enkelt kort.
    Det kunne være at man skulle gå i Søstrene Grene en dag.

    SvarSlet
  2. Det var smart fundet på med at bruge det landkort på hans kort :) og typisk de unger at komme i sidste øjeblik- vi forventer det jo nærmest tihihi...

    Lækkert indkøb!!!

    SvarSlet
  3. Rigtig flot kort. Geneialt koncept.

    SvarSlet
  4. Det er et rigtig sødt kort - og flot med symbolværdien i de landkort.
    Dejligt at du er sådan en hjælpsom sjæl, der rydder Panduros lager ! Det er de sikkert glade for...hihi.
    Og du er ikke den eneste der venter på post. jeg er så spændt på pakke fra England med seambindingbånd, og så kommer posten bare ikke. ÆVÆVÆV.

    SvarSlet